Karrierevejledning
Jobsøgning: afklaring, research og handling
Comonto har afviklet en række karrierekurser for ledige akademikere. Det er hver gang et intensivt forløb med fokus på teambuilding, kommunikation, afklaring af jobmål og kompetencer, virksomhedskontakt, og jobsøgning.
Målet for et karrierekursus er at få et godt job. Derfor starter vi hver gang i en kompetenceafklaring, der er med til at sætte klare ord på, hvad man kan, og hvad man ønsker.
Gennem en række virksomhedsbesøg i forskellige brancher og virksomhedstyper afdækker kursusdeltagerne mulige job og skaber netværk.
Vi træner i analyse og beskrivelse af styrker og behov hos både deltagerne og virksomhederne. Kurset fokuserer på kontaktstrategier og opsøgende salgsarbejde og på at omsætte viden til praksis.