VinderneSkatteministertale

Vækstakademiet modtager Lloyds-prisen

Foreningen Registrerede Revisorer FRR har uddelt Lloyd’s-Prisen 2006 til VækstAkademiet ved forskerparken Scion-DTU i Hørsholm. Prisen bliver overrakt af skatteminister Kristian Jensen.

VækstAkademiet modtager Lloyd’s-Prisen for det forbilledlige arbejde med at klæde 35 forholds-vist nystartede virksomheder på til vækst. Gennem individuel rådgivning og sparring, seminarer og opbygning af netværk får deltagerne en solid forståelse for, hvad vækst indebærer, og hvordan de kan tackle de forandringer, som en ekspansion fører med sig.

En metode til at udvikle en vækstsucces er en supermentor-ordning. Supermentorerne stiller igennem det 2-årige projektforløb deres erfaring og ekspertise til rådighed for deltagerne.

Der er i alt 10 supermentorer fra toppen af dansk erhvervsliv: Alf Duch-Pedersen, Stine Bosse, Erik Sørensen, Thorleif Krarup, Jørgen Huno Rasmussen, Michael Pram Rasmussen, Flemming Lindeløv, Søren B Henriksen, Henning Dyremose og Kai Dige Bak.

VækstAkademiet bliver administreret af Scion-DTU i samarbejde med konsulentvirksomhederne Keystones og Comonto. Projektet er støttet af EU’s Socialfond.

Foreningen Registrerede Revisorer administrerer og uddeler efter eget valg Lloyd's-prisen til en person, virksomhed eller organisation, som har gjort en særlig indsats i dansk erhvervsliv.

Det blev i år 2006 Vækstakademiet der fik den ære at vinde prisen, for projektets indsats for at øge Vækstpotentialet i virksomhederne i Frederiksborg Amt.

Prisen der blev overrakt af skatteministeren, blev givet for den store indsats som Vækstakademiet har gjort over for dets deltagende virksomheder.

Lloyd’s-Prisen består af kr. 35.000 og et diplom, som forsikringsmarkedet Lloyd’s of London stiller til rådighed for FRR. Lloyd´s-Prisen uddeles til en person, en virksomhed eller en organisation, som har gjort en særlig indsats i dansk erhvervsliv.